Aarø og Aarøsund
Med hvide sandstrande bredt ud mod både nord og syd finder du den gamle, hyggelige havneby Aarøsund lige ud til Lillebælt.
Her kan du gå tur ved lystbådehavnen, spise frokost, en is eller nyde en middag på det smukke og velrenoverede Aarøsund Badehotel, hvor du vil opleve ægte badehotelstemning fra 30’erne. Badehotellet ligger med verandaen lige ned til stranden. I den sydlige del af Aarøsund finder du Gammelbro Camping, som ligger ud til vandet. Her er der masser af muligheder for både at bade, fiske, dykke, snorkle og surfe. Campingpladsen har swimmingpool, som også gerne må benyttes af gæster, som ikke bor på campingpladsen.
Fra færgelejet tager det små 7 minutter med færgen at komme til Aarø. Besøg øens helt egen vingård og nyd et glas kølig hvidvin. Smag øl fra Danmarks mindste bryggeri og få historien om Aarø i gamle dage. Tag forbi den flotte julekirke og den historiske Brummers Gaard. Måske du også skal med på en strandsafari? Oplev det imponerende vildtreservat og slut dagen af ved Aarøs Perle med friskfanget pandestegt fladfisk.
Læs mere