Spis Sønderballe
3 smukke vandreruter
Uanset vejr er ruterne i Sønderballe altid en gåtur værd. Der er mange steder med smuk udsigt, hvor du kan tage et hvil på bænkene. Undervejs på de 3 vandreruter kommer du forbi frugttræer og spiselige vilde bær, som du gerne må spise af.
I området ligger der også 3 campingpladser, hvor du kan tage en pause, købe en is og tage en dukkert i bølgen blå. Vi anbefaler, at du tager solidt fodtøj på og holder øje med dmi.dk, da vandstanden på strandene skal være 30 cm under normal vandstand for at du kan gå tørskoet.